Er du optaget af dåb? Og ønsker du, at der kommer endnu mere fokus på dåb i landets sogne i de kommende år? Så håber vi, at du har lyst til at sætte dit præg på udviklingen, når vi inviterer til gratis Dåbsværksted på Løgumkloster Refugium.

Info

Tid og sted:

23. august 2018 kl. 11:30 - 16:00

Løgumkloster Refugium

Refugievej 1
6240 Løgumkloster

Pris

Workshoppen er gratis for menighedsrådsmedlemmer samt andre ansatte og frivillige i den danske folkekirke. Der vil være forplejning undervejs.

Indhold

Målet med dåbsværkstedet er at udvikle nye ideer til, hvilke tiltag der kan påvirke dåbstallet blandt 0 – 12-årige. Undervejs vil vi arbejde med spørgsmål såsom:

• Hvad kan folkekirken gøre for at deltage i snakken om dåb?
• Kan nye aktiviteter og tiltag få dåbstallet op?
• Hvad tænker forældre, børn og faddere egentligt om dåben?

Sammen med andre menighedsrådsmedlemmer, præster, ansatte og frivillige i folkekirken vil du få rummet og tiden til at dykke dybere ned i de emner, der optager dig. Hvad enten det er båndet mellem de nybagte forældre og folkekirken, faddernes rolle, præstens rolle, når nye forældre er i tvivl om dåben – eller noget helt fjerde.

Form

Dåbsværkstedet er en kreativ workshop, hvor deltagerne vil blive guidet gennem en række gruppeøvelser, der understøtter den fælles idéudvikling. Gruppeøvelserne bygger på udsagn fra forældre, børn og faddere.

Tilmelding

Tilmelding skal ske til daab@menighedsraad.dk senest d. 10. august og foregår efter først til mølle-princippet. Ved tilmelding bedes oplyst: Navn, oplysninger om tilknytning til folkekirken (om man er menighedsrådsmedlem, præst, frivillige i en sognekirke, o.l.), telefonnummer og mail.

Dåbsværkstedet er åbent for alle interesserede som arbejder i eller er frivillig inden for folkekirken.

Udbyder

Folkekirkens Dåbsinitiativ